Applikationer

 

 

 

Hvad er aktivt kul og hvordan virker det ?

 

Kulstof findes i rigelige mængder på kloden. De mest almindelige forekomster af kulstof forekommer i stenkul, brunkul og tørv, alt sammen dannet af tidligere tiders plantevækst ved forrådnelse uden lufttilførelse.

Stenkul kan indeholde op til 95% kulstof, de sidste 5 % er ilt, brint, kvælstof og svovl samt jordalkalier.

Ved langvarig tør destillation af træ og kokosskaller kan der ligeledes dannes trækul eller kokoskul.

 

Trækuls filtreringsevne har været kendt siden det 13 århundrede hvor det blev brugt til vandfiltrering og sukker fremstilling.


I det 18 århundrede blev kullets evne til at fjerne lugte fra gasser og farvestoffer fra væsker opdaget, senere i samme århundrede blev aktiverings teknikken opfundet  hvorefter kullets filtrerings kapacitet blev forøget med en faktor 10.

Fra kul til aktivt kul.
 

Ved aktivering af kul forstås den proces, fysisk eller kemisk, som har til formål at skabe tilgængelige hulrum eller indre overflade, i det enkelte kulpartikel d.v.s. skabe en porestruktur.

 

Dampaktivering.

Den mest udbredte metode til aktivering er dampaktivering.

Første del af processen hvor råvaren opvarmes til en temperatur på 2-300 °C hvorved flygtige gasser og vanddamp undviger betegnes som en carboniseringsproces.

 

Porene inde i kullene er endnu for små eller for tillukkede til at fungere effektivt.

Hvad er Adsorbering
Adsorbtion er et overflade fænomen der ikke må forveksles med absorbtion.

 

 

Når en svamp suger vand fra et fugtigt underlag er der tale om en absorbtion (kapillar kræfter).

Når kloraminmolekyler adsorberes ”opsuges” de ikke men tiltrækkes af elektrostatiske kræfter (van der Waals kræfter) til kullets indre poreoverflade, dette fænomen kaldes fysisk adsorbtion.

På dele af kullets indre overflade kan der også forekomme en kemisorbtion hvilket er en reaktion mellem adsorbat og kul.

Der er derfor tale om adsorbtion når koncentrationen af et vilkårligt  adsorbat i grænsefladen mellem væske og poreoverflade er større end i selve væsken.  

 

 

Populært kan det siges: Hvis en person for en lagkage i hovedet og spiser den er det absorbtion, hvis han derimod får en lagkage i hovedet og den sidder fast er det adsorbtion.


De forskellige applikationsområder er beskrevet i menuen til venstre.